Claus Bruus Olesen går på pension

Efter 9 års ”overarbejde” og kraftige overvejelser, har Lectors loyale supersælger Claus Bruus Olesen besluttet at gå på pension ved udgangen af juni måned. Sidste arbejdsdag er 26. juni 2026.

Claus vil gerne benytte lejligheden til at takke alle sine kunder for et godt samarbejde. Det tætte samarbejde har givet gode dialoger og kunderne en stor forståelse af de toldmæssige muligheder i produktet LTS.

Hos Lector er Claus en højt respekteret kollega, og vi vil savne ham og hans altid gode humør, og ønske ham en velfortjent pension.

De seneste 12 måneder har Lector udvidet LTS-teamet, vel vidende at Claus på et tidspunkt vil gå på pension.

Vi har forberedt denne overgang, og fordelt Claus´ kunder mellem Martin Knifström Gjessing og David Klingenberg Sørensen, der vil kontakte LTS kunderne individuelt.

Har du spørgsmål til ovenstående eller LTS, er du velkommen til at kontakte Martin Knifström Gjessing+45 29 80 99 94 / mag@lector.dk eller David Klingenberg Sørensen+45 29 80 99 94 / dks@lector.dk.

Vi glæder os til at fortsætte arbejdet ud fra de velkendte åbne og loyale dialoger med vores kunder.