| Ordrupvej 101 · 2920 Charlottenlund Tel: +45 44 50 21 50 · info@lector.dk |
|
Mobilapplikationer - der skaber værdi Mange virksomheder og organisationer er ved at få øjnene op for mulighederne indenfor mobilapplikationer. Der er tale om en helt ny platform for indhold og kommunikation, som om få år vil være en lige så naturlig del af en virksomheds image som en hjemmeside er det i dag.Mobilapplikationer giver mulighed for at præsentere indhold i en indbydende brugergrænseflade som opleves hurtigere end tilsvarende mobile webapplikationer, og indholdet stilles til rådighed for brugere og kunder uanset hvor de befinder sig og hvornår de skal bruge det. Via push-beskeder og udnyttelse af den indbyggede GPS funktionalitet åbnes op for nye og smarte funktioner, som ikke fandtes før smartphones for alvor slog igennem for 1-2 år siden. Mobilapplikationer er nemme at distribuere via iTunes App Store, Android Market og Windows Phone Apps Marketplace. Samtidigt er der mulighed for (bi)indtægter via salg af reklameplads samt sponsorships som integreres i mobilapplikationen. Lectors primære fokusområde er udvikling af skræddersyede mobilapplikationer til iPhone, Android og Windows Phone. Vi fokuserer på seriøse applikationer rettet mod at understøtte forretningsmæssige behov. Og vi integrerer løsningerne i virksomhedens eksisterende IT-arkitektur f.eks. via interaktion med webservices. Vi tager det fulde ansvar for udviklingsforløbet fra design, udvikling og implementering, men anvender typisk "off-shore" ressourcer til selve udviklingsarbejdet så totaløkonomien bliver konkurrencedygtig.
|
|